Omkring 450 mennesker er vidner om Medjugorjes
mirakuløse helbredelser. De lamme rejser sig, de stumme begynder
at tale, og lægerne fatter det ikke. Og så er der dem,
der indser lidelsens mening.
|
 |
Daniel Setkas liv var kun normalt i fire
dage. På fjerdedagen efter hans fødsel den 21. september
1978 fik han diagnosen blodforgiftning.
Han blev blå og stiv og led af voldsomme rystelser. Senere lærte
han aldrig at tale, og han kunne kun tage et skridt eller to, før
han faldt.
Han og familien boede i Mostar, kun 30 kilometer fra Medjugorje. Og
ligesom hans liv gik i stå fire dage efter hans fødsel,
kom det i gang fire dage efter åbenbaringernes start. |
Daniel Setka blev den første af de cirka 450, der tilskriver
et besøg i Medjugorje æren for deres mirkuløse
helbredelse. Sognets arkiver rummer lægejournaler på dem
alle.
Den 28. juni 1981 bar Daniels forældre deres lille søn
til toppen af det, der senere skulle blive kendt som Åbenbaringsbjerget.
Næste dag kom de tilbage, og her fik de gennem seerne at vide,
at de skulle bede og faste og tro fuldt og fast på miraklet.
|
På vejen hjem stoppede familien ved
en restaurant for at spise. Og her var det, at den hidtil både
stumme og motorisk stærkt besværede Daniel først
trommede med fingrene i bordet og dernæst sagde, at han gerne
ville have noget at drikke.
Fra den dag blev hans tale stadig bedre. Han begyndte at sætte
ord og hele sætninger sammen. Han begyndte at gå og at
løbe, først ligeud og siden også op og ned af
trapper. Da Medjugorje-præsten fader Svetozar Kraljevic interviewede
forældrene, var det sidste han så synet af Daniel, der
spillede fodbold bagest i haven.
|
 |
Den forunderlige småkage
Siden fortsatte helbredelserne. En helt usædvanlig en af slagsen
stødte til sognets arkiver i 1994, da den 36-årige ateist
Candace Evans fra den amerikanske delstat New Hampshire reagerede
på en meget stærk tilskyndelse til at besøge Medjugorje.
Candace Evans havde en kronisk leversygdom, hun kunne knapt nok hverken
stå eller gå, hendes hud var gulgrå, synet var så
godt som forsvundet, og hun kunne knapt nok længere spise. Lægerne
havde givet hende 3-4 uger mere at leve i.
Sankt Jakobs Kirke i Medjugorje var den første kirke, hun nogensinde
havde sat sine ben i. Derfor vidste hun ikke, at Eukaristien (nadveren)
er Jesus´ virkelig tilstedværelse i både krop og
blod. Hun vidste heller intet om, at hun som ikke-katolik slet ikke
havde afgang til Eukaristien. Hun gjorde bare som alle de andre i
kirken.
|
 |
"Jeg anede intet om Kirkens ceremonier
og gjorde bare som alle de andre. Så da jeg så de andre
gå op for at modtage Eukaristien, gik jeg bare med dem derop.
På det tidspunkt troede jeg bare, at det var en småkage.
Så følte jeg det som om, at en dyne af fred sænkede
sig over mig. Jeg var fuldkommen omsluttet af en vidunderlig fred,
som jeg aldrig havde oplevet før", fortalte hun i april
2000.
Candace Evans vidste heller intet om, at selv katolikker højst
må modtage Eukaristien to gange dagligt. Så hun gjorde
brug af, at der i Medjugorje er messe på 6-7 sprog hver dag.
|
"For mig gjorde det ikke nogen forskel, for jeg forstod alligevel
ikke messen, heller ikke på engelsk. Jeg blev bare siddende
i kirken, og så kom det næste hold pilgrimme ind, og så
på et tidspunkt gik jeg op for at få en småkage.
Jeg hørte messe på op til seks sprog om dagen i løbet
af den uge. Og jeg gik rundt med et smil, der bredte sig fra øre
til øre", siger hun.
Det dobbelte mirakel
Midtvejs på turen måtte hun afbryde sin nye rutine. Hendes
gruppe tog 40 kilometer nordpå til Siroki Brijeg, hvor fader
Jozo Zovko er præst. Han var Medjugorjes sognepræst,
da åbenbaringerne begyndte, og han har i tiden herefter udviklet
sig til nu at være meget stærkt karismatisk. Når
fader Jozo lægger hænderne på folks hoveder (billedet),
falder de spontant bagover og hviler i Ånden, som det hedder.
|
"På et tidspunkt begyndte folk
at gå fremad i kirken, og jeg troede, at det var tid til en
småkage. Men i stedet lagde fader Jozo hænderne på
folk. Han lagde også hænderne på mig, og jeg faldt
ligesom alle de andre. Det føltes så trygt og så
sikkert, som var jeg faldet i hænderne på en moder, der
elsker mig højt", siger Candace Evans.
Næste morgen vågnede hun op til et helt forbløffende
syn. "Min udbulede lever var igen helt normal. Min hud var normal.
Jeg mærkede ingen svaghed eller svaghed. Jeg var rask",
siger hun.
Candace Evans er tilmed et dobbelt mirakel. Det helt utrolige er,
at hendes medicinske resultater ikke har forandret sig det mindste.
De er som de var i 1994. Ifølge lægerne burde hun stadigvæk
dø om tre uger. Men Candace har aldrig haft det bedre. |
 |
Rejs dig op og gå
Tre år forinden havde fader Jozo været involveret i helbredelsen
af amerikaneren Miriam Bergeron fra staten Rhode Island. Efter et
fald på en trappe havde hun tilbragt et år som hjerneskadet
krøbling. Hun havde mistet evnen til at tale og kunne ikke
længere kende sin mand. Hun led desuden af daglige epileptiske
anfald, da også hun kom til at hvile i Ånden.
Da hun vendte tilbage til USA forbløffede hun lægerne
ved igen at kunne læse og tale normalt, og snart var alle neurologiske
handicaps forsvundet. Hun er vedblevet rask lige siden.
|
 |
En spontan helbredelse stødte til
den 17. marts 1998, da en 15-årig italiener i rullestol pludselig
skreg op og i den grad forstyrrede aftenens messe i byen.
Andrea havde aldrig kunnet gå. Men det skulle han snart komme
til.
"Jesus siger, at jeg skal rejse mig op og gå!", råbte
den unge italiener igen og igen. Så rejste han sig op og gik
de første skridt i sit liv.
Hans førhen sammentrukne muskler i hænder og ansigt blev
ligeledes pludselig normale. Snesevis af pilgrimme fik et under at
se. |
Ligesom de i alt cirka 450 uforklarlige helbredelser er dokumenteret
med lægernes journaler i Medjugorjes sognearkiv, har også
lægfolk haft adgang til papirerne. Resultatet heraf kom i form
af amerikaneren John Dinolfos bog "A Place of Healing - The Virgin
Mary in Medjugorje" (St. Andrew´s Productions, 2001), der
gennemgår en lang række sager.
Rosenkransen og det ufødte barn
En anden meget smuk historie fandt ikke sted i Medjugorje, men havde
dog alligevel aldrig fundet sted, hvis ikke Medjugorje havde fandtes.
I juni 1997 fortalte nyhedsbrevet Echo of Medjugorje historien
om Ron og Cherrys ufødte barn:
|
Ron og Cherry havde drømt om et barn,
og efter otte år blev drømmen så endelig opfyldt.
Cherry blev gravid, men 23 uger inde i graviditeten konstaterede lægerne
en uhelbredelig hjertesygdom hos barnet. Døden var ikke til
at undgå.
Efter en mislykket og udmarvende operation kom Cherry i tanker om
en Rosenkrans af træ, som hendes veninde Lise havde fået
velsignet og taget med sig hjem fra Medjugorje. Den lå nu i
en skuffe sammen med andre "ubrugelige" ting.
Cherry blev inspireret til at placere denne Rosenkrans på sin
mave, mens hun bad for, at barnet måtte mærke den. |
 |
I netop det øjeblik mærkede hun barnet sparke første
gang. Det gentog sig de næste par dage.
Parret tog nu tilbage til hospitalet og bad om endnu en ultralyds-scanning.
Den fik lægen til at kalde hele det medicinske personale hen
for at se det utrolige på skærmen: Alt det overskydende
vand, der havde overmættet barn og var på vej til at forårsage
dets død, var nu væk. Hjertesygdommen var også
forsvundet, og Anna-Mary kom til verden ved en helt normal fødsel
i september 1994.
"Hvis I ønsker det, så grib ud efter Rosenkransen.
Selv Rosenkransen alene kan udrette mirakler i verden og i jeres liv",
sagde Jomfru Maria i sit budskab fra Medjugorje den 25. januar 1991.
Vicka: Lidelser har mening
Medjugorje gør ingenlunde alle syge raske. Der har også
været pilgrimme, der ikke fik den helbredelse, som de egentlig
var kommet i håb om at få.
Men de fleste af dem har så fået noget andet i stedet.
De har fået en accept af deres sygdom. De har lært at
bære deres kors.
|
 |
Nogle er endda kommet så vidt som
til at se, at deres sygdom har en mening og kan gøre noget
nytte, også selvom de ikke kender den præcis.
Seeren Vicka (billedet) beder for de syge. Også hun har
været instrument for adskillige uforklarlige helbredelser. Men
i denne sammenhæng er Vicka først og fremmest eksperten
i den dybere mening med menneskers lidelser. Hun har selv været
dødssyg for siden at blive helbredt ved et under - og dette
på en dato, som hun selv havde profeteret på forhånd.
Hendes ord har erfaringen bag sig:
"Mange gange, når vi har et kors, som vi kunne tilbyde
Jesus, beder vi i stedet sådan her: ´Jesus, tag dette
kors fra mine skuldre. Det er tungt, jeg magter det ikke! Hvorfor
er det her kors givet til mig og ikke til en anden?´. Men nej!
Det er ikke den rigtige måde at bede på. I stedet skulle
vi sige: ´Jesus, tak for dette kors, tak for den gave, som du
giver mig´", siger Vicka. |
"Meget få mennesker forstår, hvor værdifulde
vore kors er, når de bliver tilbudt til Jesus. Vi kan lære
så meget af den gave, der ligger i et kors. Vi må tilbyde
Gud alle vores ønsker, kors, sygdomme og lidelser, sådan
at vi kan følges med Ham til Golgatha. Vi må have modet
til at hjælpe Jesus med at bære Sit kors, fordi Han bar
Sit kors for os alle".
"Vi må spørge: ´Jesus, hvordan kan jeg hjælpe
Dig? Hvad kan jeg tilbyde Dig?´. Hermed mener jeg ikke, at Jesus
ikke kan bære Sit kors, men når vi med hjertet slutter
os til Ham, bliver vore kors til noget meget meget smukt. Jeg henvender
mig ikke kun til Jesus, når jeg har brug for Ham, men også
når Han har mest brug for mig, nemlig under Sin lidelse for
os", siger Vicka.
|
"Det er det offer, der forventes af
os. Ved at gå denne vej, vil vi til påske ikke kun opleve
genopstandelsen udefra, men vi vil selv være genopstået
med Jesus, fordi vi vil være blevet frie indeni. Er det ikke
bare smukt? Vi vil blive i stand til at leve Hans kærlighed
og genopstandelse indefra også".
"Der er en mening med hvert eneste kors. Gud sender os aldrig
et kors uden at have et motiv og en mening med at gøre det,
og Han ved også, hvornår Han igen vil lette os for det",
siger Vicka.
"Når vi lider, bør vi derfor takke Jesus for den
gave, og også sige til Ham: ´Hvis du har flere gaver til
mig, er jeg klar. Men lige nu beder jeg om Din styrke - og for at
få modet til at bære mit kors og gå fremad sammen
med Dig". |
 |
|
Få automatisk besked om alle nyheder og
opdateringer.
Tilmeld dig vores nye nyhedsmail på forsiden af
Profetis hjemmeside på www.profeti.dk og klik på OK.
Foreningen Profeti udleverer ikke din e-mail adresse til andre.
|
|
