Oppe på sensommerhimmelen begyndte solen med ét at rotere rundt og rundt om sin akse. De cirka 150 mennesker kunne se direkte op på det utrolige syn. I hen ved et kvarter så de direkte ind i solen selv. Uden at nogens øjne kom til skade.

For nogle i flokken så det ud som om, at solen hvirvlede ned imod jorden. De så et tungt, dystert mørke følge solens vej ned mod sig. Andre så engle komme ud fra solens midte, de blæste på trompeter på vejen ud fra lyset. Atter andre så et meget stort hjerte med seks små hjerter nedenunder. De følte, at hjerterne repræsenterede Jomfru Maria og hendes seks lokale seere.

Der var nogle, der græd og nogle, der bad. De fleste var bange, og nogle var så skræmte, at de løb så hurtigt de kunne. Efter cirka et kvarter gled en hvid sky hen over Åbenbaringsbjergets top. Den bevægede sig hurtigt hen imod solen, der så holdt op med at rotere.

Hvad ingen kunne vide var, at Jomfru Maria netop denne dag talte meget stærke alvorsord under sin åbenbaring til seerne i byen. Først senere så man, at det store solmirakel hang ganske nøje sammen med jomfruens ord:

"En kæmpemæssig kamp er ved at begynde: En kamp mellem min Søn og satan. Menneskers sjæle er på spil".

Den dag var det godt, at de lokale ikke vidste, at solens majestætiske dans en gang med tiden skulle blive en næsten dagligdags begivenhed i byen. Det er den nemlig blevet, og millioner af mennesker har set fænomenet. Billedet af skikkelsen til venstre er netop fotograferet ind mod den roterende sol.

Dramatikken er dog væk, bevægelsen mod jorden og englene og hjerterne er på samme måde forsvundet, og i dag ser man for det meste "kun" solen spinne rundt og rundt om sin akse. Pilgrimme ser dog stadig farver og lys:

"Jeg var lige kommet ud fra kirken. Solen stod over Korsbjerget, og pludselig så jeg en gruppe mennesker stå med forbløffelsen malet i ansigterne. Jeg vendte mig om og så solen rotere rundt og rundt oppe på himmelen. Enorme regnbuer af lys og et meget stort kors kom ud fra solen. Man kunne se direkte ind i solen uden at behøve at blinke", skrev amerikaneren Monte Leach om en tur til Medjugorje i 1988.

"Synet var helt forbløffende, og jeg behøvede ikke længere at dække for øjnene med hånden. Det ville være en underdrivelse at sige, at solen kastede alle regnbuens farver ud fra sig. Det var et glødende, strålende spektrum af lys. Og den roterede rundt om sig selv og frem og tilbage. Så dannede der sig en tåge ud fra solens yderkanter, og denne tåge formede et kors og dernæst Kristus´ skikkelse på korset", berettede australieren Helen Catherine Cramer fra en tur til Medjugorje i 1993.

Hvor Cramer beretter, at hendes kroatiske værter tog solens dans som noget ganske naturligt, var det endnu ikke sådan 12 år forinden, da åbenbaringerne netop var startet. Kun fire dage gik der mellem solens første dans og til den begivenhed, der lige siden er blevet stående som Medjugorjes helt store tegn:

En varm sommeraften den 6. august 1981 stod ordet MIR (kroatisk: Fred) at læse i massive, brændende bogstaver på himmelen højt over Korsbjerget. Det blev det første syn af flere, hvor netop det ord pludselig var skrevet i skyerne. Ved en anden lejlighed var de tre bogstaver bredt ud, så de spændte som en bue hen over dalen mellem bjergene. Men Jomfru Maria forklarede sig allerede første gang:

"Jeg er Fredens Dronning", fortalte hun seerne under åbenbaringen den 6. august.

Et minde om det tegn kan nu ses som en del af en glasmosaik i den ene side af Medjugorjes sognekirke. Men der er også mere end mindet: Medjugorje har længe været lig med netop fred: Byen emmer af fred, og folk på besøg tager freden med sig hjem i deres hjerter.