25. januar 1994: Kære
børn, I er alle mine børn. Jeg elsker jer. Men, mine
børn, I må ikke glemme, at uden bøn kan I ikke
være tæt på mig. I disse tider ønsker Satan
at stifte uorden i jeres hjerter og i jeres familier. Mine kære
børn: Giv ikke efter! I må ikke tillade ham at lede jer
og jeres liv. Jeg elsker jer, og jeg går i forbøn for
jer til Gud. Mine børn: Bed! Tak fordi I har besvaret mit kald.
25. februar 1994: Kære børn, i dag takker jeg jer
for jeres bønner. I har alle hjulpet mig, så at denne
krig må slutte så hurtigt som muligt. Jeg er tæt
på jer, og jeg beder for hver enkelt af jer, og jeg bønfalder
jer: Bed, bed, bed! Kun gennem bøn kan vi overvinde ondskaben
og beskytte alt det, som Satan ønsker at ødelægge
i jeres liv. Jeg er jeres Moder, og jeg elsker jer alle ligeligt,
og jeg går i forbøn for jer til Gud. Tak fordi I har
besvaret mit kald.
25. marts 1994: Kære børn, i dag fryder jeg mig
med jer, og jeg inviterer jer til at åbne jer for mig og blive
et redskab i mine hænder for verdens frelse. Jeg ønsker,
mine børn, at alle I, der har anet duften af hellighed i de
budskaber, som jeg giver jer, vil bære dem ud i denne verden,
der hungrer efter Gud og Guds kærlighed. Jeg takker jer alle
for i så stort et tal at have besvaret mit kald, og jeg velsigner
jer alle med min moderlige velsignelse. Tak fordi I har besvaret mit
kald.
25. april 1994: Kære børn, i dag inviterer jeg
jer til at beslutte at bede for mine intentioner. Mine børn,
jeg inviterer hver enkelt af jer til at hjælpe min plan til
at blive realiseret igennem dette sogn. Nu inviterer jeg jer på
en særlig måde, mine børn, til at beslutte jer
for at gå hellighedens vej. Kun på denne måde vil
I være tæt på mig. Jeg elsker jer, og jeg ønsker
at føre jer alle med mig til Paradiset. Men hvis I ikke beder,
og hvis I ikke er ydmyge og lydige over for budskaberne, som jeg giver
jer, kan jeg ikke hjælpe jer. Tak fordi I har besvaret mit kald.
25. maj 1994: Kære børn, jeg inviterer jer alle om
at have mere tiltro til mig og til at leve mine budskaber dybere.
Jeg er hos jer, og jeg går i forbøn for jer til Gud,
men jeg venter også på, at jeres hjerter åbner sig
for mine budskaber. Fryd jer, for Gud elsker jer og giver jer hver
dag muligheden for at omvende jer og for at tro mere på Gud
Skaberen. Tak fordi I har besvaret mit kald.
25. juni 1994: Kære børn, i dag fryder jeg mig
i mit hjerte ved at se jer alle her til stede. Jeg velsigner jer,
og jeg kalder jer alle til at beslutte at leve de budskaber, som jeg
giver jer her. Jeg ønsker, mine børn, at føre
jer alle til Jesus, for Han er jeres frelse. Derfor, mine børn:
Jo mere I beder, des mere vil I være mine og min søn
Jesus´. Jeg velsigner jer alle med min moderlige velsignelse,
og jeg takker jer, fordi I har besvaret mit kald.
25. juli 1994: Kære børn, i dag inviterer jeg
jer til at beslutte jer for tålmodigt at vie tid til bøn.
Mine børn, I kan ikke sige, at I er mine, og at I har oplevet
omvendelse gennem mine budskaber, hvis I ikke er parat til at give
tid til Gud hver dag. Jeg er tæt på jer, og jeg velsigner
jer alle. Mine børn, glem ikke, at hvis I ikke beder, er I
ikke tæt på mig, og I er heller ikke tæt på
Helligånden, som leder jer på vejen til hellighed. Tak
fordi I har besvaret mit kald.
25. august 1994: Kære børn, i dag er jeg på
en særlig måde forenet med jer i bøn, bedende for
den gave, som min mest elskede søns tilstedeværelse i
jeres hjemland er. Bed, mine børn, for helbredet for min mest
elskede søn, som lider, og som jeg har udvalgt til disse tider.
Jeg beder og går i forbøn til min søn Jesus, så
at den drøm, som jeres fædre havde, må blive opfyldt.
Bed på en særlig måde, mine børn, for Satan
er stærk og ønsker at ødelægge håbet
i jeres hjerte. Tak fordi I har besvaret mit kald.
(med ordene "min mest elskede søn" taler Jomfru
Maria om Pave Johannes Paul II, der i starten af september 1994 besøgte
Kroatien og Bosnien-Hercegovina)
25. september 1994: Kære børn, jeg fryder mig
med jer, og jeg inviterer jer til bøn. Mine børn, bed
for min intention. Jeres bønner er nødvendige for mig,
for gennem dem ønsker jeg at bringe jer nærmere Gud.
Han er jeres frelse. Gud sender mig for at hjælpe jer og for
at føre jer til Paradis, som er jeres mål. Derfor, mine
børn: Bed, bed, bed! Tak fordi I har besvaret mit kald.
25. oktober 1994: Kære børn, jeg er hos jer, og
jeg fryder mig i dag, fordi Den Allerhøjeste har givet mig
at kunne være hos jer og undervise jer og føre jer på
fuldkommenhedens vej. Mine børn, jeg ønsker, at I skal
være en smuk blomsterbuket, som jeg ønsker at præsentere
for Gud på Allehelgensdag. Jeg inviterer jer til at åbne
jer og leve ved at følge helgenernes eksempel. Moder Kirke
har udvalgt dem, så at de må være en inspiration
til jeres dagligdags liv. Tak fordi I har besvaret mit kald.
(Allehelgensdag fejres den 1. november)
25. november 1994: Kære børn, i dag kalder jeg
jer til bøn. Jeg er med jer, og jeg elsker jer alle. Jeg er
jeres Moder og jeg ønsker, at jeres hjerter er magen til mit
hjerte. Mine børn, uden bøn kan I ikke leve og sige,
at I er mine. Bøn er glæde. Bøn er hvad det menneskelige
hjerte ønsker. Derfor, mine børn: Kom tættere
på mit Ubesmittede Hjerte, og I vil opdage Gud. Tak fordi I
har besvaret mit kald.
25. december 1994: Kære børn, i dag fryder jeg
mig med jer, og jeg beder med jer for fred: Fred i jeres hjerter,
fred i jeres familier, fred efter jeres ønsker, fred i hele
verden. Må Fredens Konge velsigne jer i dag og skænke
jer fred. Jeg velsigner jer, og jeg bærer hver enkelt af jer
i mit hjerte. Tak fordi I har besvaret mit kald. |
Få automatisk besked om alle nyheder og
opdateringer.
Tilmeld dig vores nye nyhedsmail på forsiden af
Profetis hjemmeside på www.profeti.dk og klik på OK.
Foreningen Profeti udleverer ikke din e-mail adresse til andre.
|
|