En aften på bjerget med
bøn, sang og levende lys
Ivan fortæller om de vidunderlige aftener, hvor han og hans bedegruppe inviterer pilgrimmene med til Jomfru Marias åbenbaring ved Det Blå Kors for foden af bjerget. Han kommer dog også ind på den sorg, som han føler når Jomfru Maria er trist - og på hvor vanskeligt det kan være at vende tilbage til den jordiske virkelighed.
Kilde: "Medjugorje Gebetsaktion" # 58 (september 2000)

Ivan, i de seneste dage har vi fejret 19-årsdagen for de første åbenbaringer. Det har været meget anstrengende dage for jer seere. Hvordan har du selv oplevet årsdagen midt imellem de tusindvis af pilgrimme, der er kommet til Medjugorje?

“Det var virkelig temmelig anstrengende, og jeg havde mange forpligtelser. Ganske som de andre seere havde også jeg mange møder med forskellige pilgrimsgrupper fra hele verden. Vi forsøger at imødekomme deres ønsker. Det vil sige, at vi aflægger vidnesbyrd sådan som Jomfru Maria ønsker det af os”.

“Desuden forsøger vi at bringe pilgrimmene nærmere på indholdet af Jomfru Marias budskaber, sådan at de bedre kan forstå begivenhederne her. Det er vigtigt, at alle der kommer til Medjugorje for første gang kommer ind til den sande kerne af alt det, som Jomfru Maria igennem alle årene har inviteret os til”.

“Jeg forsøgte at forklare en smule om hovedbudskaberne. 19 års daglige åbenbaringer er vanskelige at sammenfatte på kun en halv time, og det er svært i al korthed at formidle alt det, som Jomfru Maria i nu 19 år har inviteret os til. I disse dage har jeg frem for alt haft møde med de syge og med præster, der var til stede under åbenbaringen i kapellet. Det gjorde mig ondt, at præsterne ikke kunne være til stede under åbenbaringerne den 24. og 25. juni, fordi de måtte forberede sig i længere tid før aftenens messe”.

“At møde de mennesker, der kommer, er altid en særlig oplevelse, frem for alt når jeg har møder med mindre grupper, for da er der mulighed for, at de kan stille mig spørgsmål, som jeg så prøver at besvare. Det har kort sagt været meget skønne, men også meget anstrengende dage, også på grund af den stærke varme, der er her på denne tid af året”.

Den 23. juni havde du en åbenbaring på bjerget sammen med din bedegruppe. Det var første gang jeg kunne deltage. Jeres bøn og sange gjorde mig overordentligt godt. Så mange mennesker var kommet op på Åbenbaringsbjerget, at det nærmest var umuligt at finde et sted at stå på denne stenede grund ved foden af bjerget. Kan du beskrive dette møde med Jomfru Maria?

“Den 4. juli 2000 fejrer vi 18-årsdagen for grundlæggelsen af vores bedegruppe. Jeg må sige, at denne bedegruppe er opstået på initiativ fra alle mine venner. Vi mødes to gange ugentligt, som regel om mandagen og om fredagen. Bedegruppen betyder i dag særdeles meget for mig, og den giver os alle den nødvendige styrke til at komme godt igennem hverdagen”.

“Dagen i fredags var en vidunderlig aften i bøn. Det var en aften med stearinlys, bøn og sange – en perfekt forberedelse til årsdagen. Mødet med Jomfru Maria var vidunderligt, frem for alt fordi hun var så glad, hvad der i høj grad skyldtes, at så mange mennesker bad sammen med os”.

“Jomfru Maria strakte sine hænder ud over os og bad over os alle, og hun velsignede også os alle. Jeg anbefalede hende alle de mennesker, der var til stede, og alle deres intentioner og ønsker. Jomfru Maria bad os om i disse dage særligt at bede for synderes omvendelse. Jeg bad et Fadervor og et Æret være Faderen sammen med hende og talte med hende om et par personlige ting. Hun mindede mig også om nogle af de møder på bjerget, der fandt sted på denne dag for 10-12 år siden. Jeg tror, at alle de, der var til stede sammen med os denne aften, vil tage denne store oplevelse med sig hjem”.

“Forud for Jomfru Marias åbenbaring forbereder vi os altid ved at bede Rosenkransen og ved at synge nogle sange. Åbenbaringen fandt sted klokken 22.30. Før Jomfru Maria åbenbarer sig, ser jeg et lys, og bagefter kommer hun så. Når hun tager afsked, gør hun det med et strålende kors og med ordene “Gå med Guds fred, mine kære børn” ”.

Jeg var også til stede under åbenbaringen den 24. juni. Kan du fortælle noget om denne åbenbaring på årsdagen?

“Den 24. juni er en særlig dag, som der knytter sig særdeles mange følelser til. Den første dag i 1981 var for os en dag af tvivl. Vi spurgte os selv, om Jomfru Maria virkelig kan åbenbare sig for os? Vi var langt væk fra hende dengang. Fra vejen så vi hende stå oppe på bjerget på cirka 200 meters afstand fra os. Vi løb forvirrede hjem. Virkelig mange spørgsmål gik gennem hovederne på os. Jeg havde aldrig drømt om, at sådan noget kunne finde sted”.

“Under åbenbaringen på årsdagen mindede Jomfru Maria os igen om, hvordan det var dengang. Det er godt, at hun minder os om det, for ellers havde vi glemt meget af, hvad der skete dengang”.

“Mødet med hende på årsdagen var særdeles følelsesladet. Jeg tror nok, at jeg er et meget følelsesbetonet menneske, og åbenbaringen på en så særlig dag får meget til at vælde op i mig. Under åbenbaringen på denne årsdag gav Jomfru Maria os intet særligt budskab. Hvad hun talte med os om, handlede udelukkende om de første dages åbenbaringer”.

I dine foredrag for pilgrimmene vender du altid tilbage til årsagen til, at netop du er blevet udvalgt som seer?

“Ja, når jeg aflægger vidnesbyrd for pilgrimmene og søger at bringe dem nærmere på budskaberne, siger jeg: Jeg ved ikke, hvorfor netop jeg blev udvalgt. Jeg ved det virkelig ikke. Før mit 16. leveår havde jeg end ikke i drømme tænkt på, at Jomfru Maria kunne åbenbare sig for mig. Jeg havde aldrig haft nogen særlig hengivenhed over for Jomfru Maria”.

“De første åbenbaringer var en stor overraskelse for mig. Og jeg blev bevidst om, at jeg er her i Medjugorje og ikke kan løbe væk. Der var ingen udvej. Da jeg ikke var flygtet på førstedagen eller senest på andendagen, bemærkede jeg allerede den tredje dag, at det var rimelig vanskeligt”.

“I begyndelsen troede jeg, at Jomfru Marias åbenbaringer kun var for mig rent personligt. Men da stadig flere mennesker kom til, spurgte jeg mig selv, hvorfor alle de mennesker mon interesserer sig for, hvad der sker her. Jeg stillede mig selv den slags spørgsmål, fordi jeg aldrig havde hørt om andre åbenbaringssteder som Lourdes og Fatima – heller ikke, da tusindvis af pilgrimme begyndte at komme. I begyndelsen troede jeg virkelig, at åbenbaringen her i Medjugorje udelukkende var for mig. Først senere erkendte jeg, hvad det egentlig drejer sig om, og jeg fik et dybere indblik”.

“Jeg beder meget ofte de mennesker, der besøger mig, om ikke at betragte mig som en helgen eller et fuldkomment menneske, for det er jeg ikke! Jeg bestræber mig på dagligt at blive bedre – det er et inderligt ønske, der er rodfæstet dybt i mit hjerte. Desuden er det, at jeg har fået den nåde at se Jomfru Maria hver dag ikke ensbetydende med, at jeg er fuldkommen omvendt og perfekt fra det ene øjeblik til det andet. Det er en proces og et program i mit liv”.

“Igennem disse 19 år har jeg ofte tænkt, at når nu Jomfru Maria åbenbarer sig så meget, så vil alle tro, og det hele ville være så enkelt, og jeg har ofte spurgt mig selv, hvorfor det ikke er sådan, men jeg har stadig ikke noget svar. Jeg forsøger at sige til folk, at vi skal være glade for, at Jomfru Maria er hos os, så hun kan lede os og hjælpe os som en moder. Jomfru Maria minder os om vore fejl og fører os til sin Søn. For alle de, der ikke ser Jomfru Maria, står der i Bibelen: Salige er de, der ikke ser, men dog tror”.

Meget har forandret sig i dit liv. Du har valgt familielivet. Hvordan oplever du din familie, og hvad kan du fortælle til andre familier?

“Jeg valgte ægteskabets sakramente. Mange pilgrimme og præster spørger ofte, hvorfor vi seere ikke er gået i kloster. De siger, at vi jo har fået så stor en nåde som seere, så hvorfor er vi ikke blevet munke og nonner? Men Gud har givet frihed til alle og dermed også os seere”.

“I denne frihed og sammen med Jomfru Maria har vi – i mange samtaler, møder og rådslagninger sammen med hende – valgt den vej, som vi har. Igennem min personlige bøn fik jeg svaret på, hvordan min personlige vej i livet skulle være.”.

“Familien er noget helligt. Jeg forsøger sammen med min familie at opfylde det, som Jomfru Maria beder os om. Ofte opfatter andre mennesker vores vej igennem livet på en anden måde, end vi selv gør. Jeg kan personligt ikke sige, at jeg udfører mit kald fuldkomment, bevidst og ansvarsfuldt. Jeg virker måske meget ansvarsfuld, men ofte er det ikke let. Men i min familie forsøger vi gennem bøn og et liv efter Bibelen at være på den vej, som Jomfru Maria hele tiden inviterer os til at gå på”.

“Jomfru Maria har nu inviteret os igennem 19 år her – og der er intet nyt i, hvad hun siger, for det står altsammen i Evangeliet: Budskabet om fred, omvendelse, bøn, bod og faste.  Hun vil gerne bringe os alle nærmere på disse budskaber og forklare dem, så vi bedre kan forstå dem og leve efter dem. I mit ægteskab og min familie føler jeg mig meget lykkelig, og jeg er glad for, at jeg har valgt denne vej, og at jeg også på denne måde kan være et vidne og et redskab i Guds hænder”.

Du har hver dag en åbenbaring af Jomfru Maria. Under mødet med hende føler du dig som i Himmelen, og så med det samme herefter befinder du dig atter i den jordiske virkelighed, der er så fuldkommen anderledes. Er denne forskel ikke af og til smertelig for dig?

“Det giver jeg dig fuldkommen ret i. Denne forskel er ikke let for mig. Det ville være lettere, hvis den situation stod på i et år, men nu har den varet i 19 år. For mig var det særligt under krigen meget vanskeligt at se Jomfru Maria hver dag, og så atter komme tilbage til de triste realiteter”.

“Du ser Jomfru Maria, der er ked af det og som beder sammen med dig for, at denne frygtelige krig må høre op. På den anden side ser du unge mennesker gå forvirrede omkring uden mål og med i verden – og familier uden bøn i fællesskab. Du ser Jomfru Maria, der beder for præsterne og biskopperne og paven, der lider og har brug for særlig hjælp. Disse møder er ganske enkelt meget svære, og når jeg kommer tilbage til de jordiske realiteter, gør det mig ekstra ondt, at det altsammen finder sted i denne verden”.

“Jeg betragter vores sogn, som så mange mennesker strømmer til fra hele verden, og jeg spørger mig selv, om Jomfru Maria er tilfreds? Og igen og igen må jeg spørge mig selv, hvorfor der må være så mange problemer i Kirken og også med biskoppen, og jeg spørger mig selv, hvorfor det dog ikke kan være anderledes. Ser du, det er ting som de her, som vi seere ser og gennemlever”.

“På den anden side må jeg også understrege, at der helt sikkert er langt flere vidunderlige møder med Jomfru Maria, end der er sørgelige møder. Præcis som nu her på årsdagen”.
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

Få automatisk besked om alle nyheder og opdateringer.
Tilmeld dig vores nye nyhedsmail på forsiden af
Profetis hjemmeside på www.profeti.dk og klik på OK.
Foreningen Profeti udleverer ikke din e-mail adresse til andre.

 
Send forslag og kommentarer til: mail@profeti.dk
 
Nope.dk - Danmarks Effektive Portal