En seers lidelser,
smerter og ofre
|
At være seer er ikke kun en dans på
Himmelens roser. Mirjana Soldo er den, der har det hårdest,
og hun fortæller her åbent og stærkt om de tunge
kors, som hun også må bære. Det tungeste kommer,
når åbenbaringen er slut, og Jomfru Maria igen er forsvundet.
"Kun gennem bøn får jeg styrken til at holde det
ud", siger hun.
|
Kilde: "Medjugorje Gebetsaktion"
# 61 (juni 2001)
Mirjana, du var den første af de seks seere, for hvem de
daglige åbenbaringer ophørte. Du modtager for tiden en
årlig åbenbaring og en åbenbaring på den 2.dag
i hver måned. Vil du fortælle os, hvad du følte
dengang, da de daglige åbenbaringer ophørte?
"Den sidste åbenbaring modtog jeg i julen 1982. Dengang
boede jeg i Sarajevo. På det tidspunkt, hvor jeg modtog åbenbaringen,
var jeg alene hjemme".
"Da Jomfru Maria havde fortalt mig, at de daglige åbenbaringer
nu ville stoppe, ville jeg faktisk ikke acceptere det. Jeg tænkte,
at det ikke kunne være sandt, at jeg ikke mere skulle se hende
hver dag. Jeg gik ud fra, at åbenbaringspausen kun ville være
for en kort periode. Sådan trøstede jeg mig selv".
"På denne juledag i 1982 fortalte Jomfru Maria mig, at
denne åbenbaring ville være min sidste daglige åbenbaring,
og at jeg for fremtiden kun ville modtage én åbenbaring
om året, den 18. marts hvert år indtil min død.
Hun sagde også til mig, at jeg desuden ville modtage åbenbaringer,
når jeg havde et særligt behov".
"Da hun var forsvundet, kunne jeg ikke acceptere hendes ord.
Den næste dag gjorde jeg som jeg hele tiden havde gjort på
det tidspunkt, hvor jeg plejede at modtage åbenbaringen: Jeg
knælede, bad og ventede, men Jomfru Maria kom ikke".
"Det gentog sig i syv dage. Denne tid var meget smertefuld for
mig. Det eneste jeg ville var at dø, for jeg tænkte,
hvis jeg døde, ville jeg være hos hende. Jeg ville ikke
leve uden møderne med Jomfru Maria. Den slags overvejelser
gjorde jeg mig. Men gennem den dybe bøn i disse syv dage gav
Gud mig styrken til at begribe, at det var Guds vilje, at det skulle
være sådan. Og så accepterede jeg det endelig".
Hvornår begyndte åbenbaringerne hver den 2. i hver
måned for dig? Er det muligt at beskrive forskellen mellem den
årlige åbenbaring den 18. marts og dem hver den 2. i måneden?
"Åbenbaringerne hver den 2. i måneden begyndte den
2. august 1987. Under disse åbenbaringer beder vi i fællesskab
for de ikke-troende. Jomfru Maria kalder dem dog aldrig for "ikke-troende".
Hun taler altid om dem som "de, der endnu ikke har erfaret
Guds kærlighed." Under disse åbenbaringer giver
Jomfru Maria også kun sjældent særskilte budskaber".
"Ved den årlige åbenbaring den 18. marts derimod
giver hun et budskab og drøfter indholdet med mig. Desuden
besvarer hun mine spørgsmål. Åbenbaringerne hver
den 2. i måneden vil jeg snarere betegne som smertefulde møder,
for Jomfru Maria er næsten altid sørgmodig, og ofte har
hun også tårer i øjnene. Jeg tror, at hun med denne
åbenbaring vil fortælle os, hvor vigtigt det er i denne
nådens tid, som hun kalder den, at bede for vore brødre
og søstre, der endnu ikke har haft den nåde at erfare
Guds kærlighed, som vi har".
Har det op igennem årene slået dig, om tallene to og 18
har en særlig betydning?
"Hvad den 18. marts og den 2. i måneden betyder vil alle
mennesker senere komme til at forstå. Først troede jeg
- rent overfladisk set - at jeg modtog den årlige åbenbaring
den 18. marts, fordi denne dag er min fødselsdag. Men det er
rent tilfældigt. Jeg spøger ofte med det og siger: "Jomfru
Maria har endnu aldrig lykønsket mig på min fødselsdag!"
Hun har overhovedet aldrig nævnt min fødselsdag. Men
en dag vil menneskeheden forstå, hvorfor det lige præcis
er på denne dag. På nuværende tidspunkt kan jeg
endnu ikke fortælle noget om det".
Ved alle dine møder med Jomfru Maria mærker man din
store glæde, og dog ser man også ofte, at du græder?
Ligger disse stemningssvingninger til din natur?
"Der spiller mere ind end det. For når Jomfru Maria græder,
og når hun er sørgmodig, så rammer det mig hårdt.
Under selve åbenbaringen ved jeg ikke, at jeg græder.
Jeg opdager først bagefter, at tårerne har flydt ned
af kinderne".
"Men det har sikkert også noget med min natur at gøre.
De andre seere har intet besvær med straks efter åbenbaringen
at rejse sig og meddele budskabet til alle. Det kan jeg ikke gøre.
Jeg må med det samme tilbringe 1-2 timer i bøn helt alene.
Kun gennem denne bøn får jeg styrken til at tale til
menneskeheden, men også styrken til at magte, at Jomfru Maria
er forsvundet, og at jeg skal blive tilbage på jorden. Selv
efter så mange år er det smertefuldt hver eneste gang
hun forlader mig. Jeg bliver så nødt til at bede i ensomhed
med min lidelse. Gennem bøn giver Gud mig styrken til at leve
videre".
"Jeg har to døtre, og som enhver anden mor ville jeg give
mit liv for dem. Men når jeg er sammen med Jomfru Maria, eksisterer
de slet ikke for mig. På det tidspunkt ønsker jeg kun,
at hun tager mig med sig. Når hun forlader mig, og jeg begriber,
at jeg igen er blevet tilbage, føler jeg en så stor smerte,
at jeg ønsker, at ingen får det at se. Jeg beder hver
gang Gud om, at Han hjælper mig til at forstå, at det
er nødvendigt på denne måde".
Vi ved fra de andre seere, at jeres møder med Jomfru Maria
ligner hinanden, men alligevel beskriver hver af jer små forskelle.
Vil du fortælle os, hvordan du oplever Jomfru Marias tilsynekomst?
"Det sker ikke altid på samme måde. Det tætteste
jeg kan komme på at beskrive Jomfru Maria er som en form for
indvendig følelse. Jeg forbereder mig altid på det gennem
bøn. Jeg begynder allerede om natten til den 2. i måneden
med bøn, og så bliver jeg ved med at bede indtil åbenbaringen
finder sted".
"Før hun åbenbarer sig, føler jeg en stor
fryd i mit indre - en stor kærlighed, som holder mig fast. Da
ved jeg, at jeg er kommet til det punkt. De ydre kendetegn, som jeg
kun ser nogle gange (det kan være solen eller et trefoldigt
lys), er forskelligartede og ikke så betydningsfulde for mig
som følelsen af den store kærlighed, som følger
hendes åbenbaring".
Hvordan har du det med, når der bliver sagt eller skrevet
noget om jer, som ikke stemmer overens med sandheden?
"I starten gjorde den slags historier mig meget ondt, fordi jeg
tænkte: "Hvorfor bliver der sagt noget om os, som ikke
passer - det er da ikke nødvendigt". Men senere har jeg
forstået, at det altsammen måske skal være på
denne måde. Måske bliver vi stadig nødt til at
skulle udholde den ene og den anden løgn og de lidelser, der
er forbundet med dem. Jeg modtager faktisk det altsammen med kærlighed,
og jeg beder for de mennesker, som bevidst spreder usandheder om os".
I de første år med åbenbaringerne led I meget
under kommunisterne og politiet. Var du dengang bekymret for dig selv
og din familie?
"Jeg var den eneste seer, der ikke boede i Medjugorje. Jeg boede
i Sarajevo i en bydel, hvor der også boede mennesker af adskillige
andre nationaliteter og trosretninger. Det var ikke let for mig at
være seer i Sarajevo. Her i Medjugorje var det helt anderledes:
Her ledsagede vores egne folk os og udspurgte os under politiforhøret.
Her var jeg ikke specielt bange, for her var jeg sammen med de andre
seere, mens jeg i Sarajevo var alene".
"I årevis lod de mig være i fred. Jeg var ikke bekymret
for mig selv, fordi jeg tænkte, at jeg alligevel skulle dø.
Jeg var overbevist om, at jeg fra et af forhørene ikke ville
vende tilbage. Jeg tænkte, at det sikkert ville være Guds
vilje, og det affandt jeg mig med".
"Hver morgen blev jeg ført til domstolen i Sarajevo. Jeg
var kun bekymret for mine forældre og min bror. Jeg bad dem
hele tiden om at tie stille. Jeg forsikrede dem om, at de ikke behøvede
at være bange, og at forhørene kun var samtaler, der
hurtigt ville være overstået, og at jeg snart ville være
hjemme igen. Det var dog alligevel ikke let for mig at tilbringe hele
dagen med forhør hos kommunisterne".
"Til slut var jeg dog sikker på en ting: "Det er det,
Jomfru Maria ønsker af mig. Jeg må holde ud, de vil nu
engang slå mig ihjel, og så vil jeg komme op til Jomfru
Maria".
"Jeg bad for, at politiet ville skåne mine forældre
og min bror, for han var endnu ikke særlig gammel. På
det tidspunkt var han kun syv år. Naturligvis oplevede han alt,
hvad der skete for mig, og han kunne i årevis ikke sove alene
på sit værelse, fordi han hele tiden var bange for politiet".
"Min fars hår er blevet gråt, for han måtte
hele tiden se til, mens hans eneste datter blev ført væk,
og han var ikke sikker på, om han ville få mig at se igen".
"Det var altsammen meget svært. Jeg er sikker på,
at det var Jomfru Maria, der gav os styrken til at holde det hele
ud. Mine forældre sagde igen og igen: "Fortæl blot
sandheden! Vær ikke bange! Gud vil være hos os."
Og sådan gik det også".
Et spørgsmål angående hemmelighederne. Du var den
første, der modtog alle ti hemmeligheder. Kunne du fortælle
os noget omkring hemmelighedernes systematik?
"Jomfru Maria begyndte at fortælle mig hemmelighederne
allerede i åbenbaringernes første tid. Hun havde forberedt
mig på hver eneste hemmelighed. Jeg modtog den, når hun
kunne se, at jeg var parat. Disse hemmeligheder opfattede jeg som
Guds vilje. Jomfru Maria fortalte mig, at vi skulle bede for menneskeheden".
"Folk spørger mig altid nysgerrigt efter hemmelighederne.
Men jeg svarer dem, at Jomfru Maria har fortalt os, at vi ikke skal
tale om hemmelighederne, men at vi derimod skal bede. For den, der
tager hende til sig som sin Moder og tager Gud som sin Fader, behøver
ikke at være bekymret for noget".
"Der er ingen grund til at kende hemmelighederne. For hvem af
os kan overhovedet vide, om han eller hun stadigvæk lever den
dag i morgen? Jomfru Maria vil have, at vi hvert eneste sekund er
forberedt på at komme op til Gud, når Han kalder på
os. Det er ikke vigtigt at spekulere på, hvad der sker i fremtiden.
Guds vilje vil ske".
"Jeg skulle vælge en præst, som jeg skal betro hemmelighederne
til, når Jomfru Maria siger, at tiden er inde. Jeg valgte fader
Petar Ljubicic, en franciskaner, som jeg lærte at kende i åbenbaringernes
første tid. Han har draget meget stor omsorg for mennesker
i nødsituationer. Derigennem har vi lært hinanden at
kende og at komme godt ud af det sammen".
"Jeg bad ham om at være den, der skal offentliggøre
disse hemmeligheder, og det var han indforstået med. Han kan
ikke vælge, om han vil fortælle disse hemmeligheder til
verden eller ej: Han skal fortælle dem. Ti dage efter,
at han har fået dem at vide af mig, skal han meddele dem til
menneskeheden. Det er alt, hvad jeg har at sige dertil. Alt andet
er hemmeligt".
Det slog mig, at Jomfru Maria næsten altid er sørgmodig,
når hun åbenbarer sig for dig. Også du er så
bedrøvet. Seeren Marija har omvendt fortalt os, at Jomfru Maria
af og til også smiler, og at hun en gang imellem oven i købet
er spøgefuld. Har du også oplevet dette?
"Jeg har allerede sagt, at Jomfru Maria hver den 2. i måneden
for det meste er meget sørgmodig, og nogle gange græder
hun endda. Den 18. marts og da jeg endnu modtog daglige åbenbaringer,
har jeg også set Jomfru Maria i godt humør".
"Med Jakov var der også nogle sjove hændelser. Måske
har du hørt om dem: Da vi engang blev bragt til forhør,
var kun Vicka og Jakov blevet derhjemme. Jomfru Maria åbenbarede
sig for dem og sagde, at hun nu ville tage dem begge med sig. De troede,
at de skulle dø. Jakov var dengang kun ti år gammel.
Han sagde: "Min kære Jomfru Maria, tag dog Vicka, hun har
syv søskende mere, men jeg er min mors eneste barn". Da
havde Jomfru Maria leet hjerteligt og sagt: "Jeg havde bare lyst
til at vise jer noget". Det var dengang de så Himmelen.
Sådan var der også glædelige møder med Jomfru
Maria. Jeg har desværre kun haft sørgmodige møder
i den seneste tid".
Vil du fortælle os, på hvilke kontinenter du allerede
har været, og hvordan du som seer fortæller om Jomfru
Maria i andre lande?
"Ansvaret for at fortælle mange mennesker om Jomfru Maria
og at formidle hendes budskaber er stort. Derfor forbereder jeg mig
meget på det. Jeg beder Jomfru Maria om, at hun hjælper
mig med at udføre min opgave værdigt og med at overbringe
hendes budskaber værdigt, sådan at mennesker forstår
dem".
"Jeg beder for, at jeg finder de rigtige ord for det, som Jomfru
Maria ønsker af os. Jeg ønsker, at alle mennesker vil
opleve hendes moderlige kærlighed og opleve, at hun altid er
sammen med os. Derfor er usikkerheden der stadigvæk selv efter
så mange år: Vil jeg kunne overbringe det hele rigtigt?
Kun gennem bøn får jeg styrken til min mission".
"Nogle gange har jeg følelsen af, at det ikke er mig der
taler. Jeg husker en situation fra Amerika. Jeg taler ikke specielt
godt engelsk, men ved et foredrag i USA var ordene vældet ud
af min mund. Jeg havde sagt det hele på engelsk uden at hakke
i det en eneste gang. Og i Italien sagde en italiensk præst
engang, at han var forbavset over mit italienske ordforråd,
fordi jeg havde brugt nogle ord, der for det meste kun blev brugt
af teologer".
"Jeg beder meget for, at Jomfru Maria hjælper mig med at
fortælle om hendes umådelige kærlighed til menneskeheden".
"Jeg har endnu ikke været på alle kontinenter, fordi
jeg har en familie, og jeg bliver nødt til at se efter, hvordan
jeg kan tilgodese det hele og sørge for, at min familie ikke
bliver forsømt. Jeg har aflagt vidnesbyrd i Italien. Sammen
med den nu afdøde Fader Slavko besøgte jeg Mauritius
og øen Reunion. Og jeg har også været nogle gange
i USA".
Er det svært for dig, når du ser, at mange mennesker ikke
tror på Gud?
"Det er svært for mig for de menneskers egen skyld og på
grund af Jomfru Maria. For jeg ved, at hun elsker dem som deres Moder,
og at hun græder for deres skyld, når hun beder for dem".
"De mennesker ved til gengæld ikke, hvor meget de fortaber
sig, og hvor meget det betyder at have Gud, Jesus og Jomfru Maria
på førstepladsen i livet og i hjertet. For man kan besidde
alle materielle goder i livet, dem som mange mennesker stræber
efter, men hvis man ikke har Gud, Jomfru Maria og troen, har man intet
- så har man ingen vedvarende fred. Og så længe
man ikke har fred, er man ulykkelig. Derfor har jeg ondt af disse
mennesker, for jeg ville meget gerne have, at de får denne fred.
Og at de begriber, hvad der i virkeligheden er vigtigt i livet, og
hvad der gør én lykkelig".
|
Få automatisk besked om alle nyheder og
opdateringer.
Tilmeld dig vores nye nyhedsmail på forsiden af
Profetis hjemmeside på www.profeti.dk og klik på OK.
Foreningen Profeti udleverer ikke din e-mail adresse til andre.
|
|